A-Z - praktisk information
Afstande
Alle afstande er angivet i luftlinje.Afstandene er angivet efter bedste overbevisning, men med forbehold.
Allergi
Kun ved huse beskrevet med „allergitestet, for allergikere“ har De 100% sikkerhed for, at der ikke har været dyr i huset. Selvom der i husbeskrivelsen står „Husdyr må ikke medbringes“, kan husejeren eller dennes besøgende have haft husdyr med under ophold i huset. Feriepartner Hvide Sande tager forbehold for allergireaktioner i forbindelse med støvallergi. Vær opmærksom på, at huse med træ- eller klinkegulve er at foretrække for personer med støvallergi.
Den lejede feriebolig står til rådighed fra kl. 15.00 på ankomstdagen. Afrejse senest kl. 10.00 og med bestilt rengøring kl. 9.00.
Badeværelse
Bruser findes i alle feriehuse. Da størrelse og indretningsmuligheder af badeværelset varierer meget i feriehusene, kan såvel bruseniche som håndbruser forefindes.
Betaling
1. rate (25%) skal betales straks efter modtagelse af lejebeviset. Restbeløbet betales senest 60 dage før lejeperiodens begyndelse. Ved leje mindre end 60 dage før lejestart betales straks ved modtagelse af lejebeviset. Danske kunder vil sammen med lejebekræftelsen få oplyst en FI-kode, udenlandske gæster vil få tilsendt en SWIFT-kode og IBAN-nummer, som lejen bedes indsættes på. Alle vore gæster kan vælge at betale med EURO.
Brændeovn/kamin
I mange feriehuse er der opsat brændeovn/kamin. Disse kan være bygget af sten eller være en brændeovn af støbejern. Varmen fra disse ovne er forskellig. En kamin varmer kun omkring selve ildstedet. Man skal passe godt på, at gnister ikke springer ud på gulvtæppet. En brændeovn kan opvarme hele huset og er meget effektiv. Det er sjældent, at der ved huset er brænde til kaminen/brændeovnen. Dette kan købes hos de handlende, skal være tørt og kan suppleres med briketter. Man må ikke samle brænde ved stranden, idet dette indeholder salt og skader brændeovnen, og er meget farligt i en kamin. Ligeledes er det forbudt at hente brænde i skoven eller ved nabohuset.
Byggelarm -ombygning/renovering/nybyggeri
Der kan måske forekomme byggelarm under Deres ferie. Feriepartner Hvide Sande kan ikke vide, hvor og hvornår huse bliver bygget eller renoveret, og kan derfor ikke drages til ansvar herfor.
Cykler
Ved enkelte ferieboliger findes cykler, som frit kan benyttes af lejerne. Feriepartner Hvide Sande påtager sig intet ansvar for cyklernes standard og eventuelle defekter.
Depositum
Der opkræves altid et depositum på poolhuse, husbåde og udvalgte huse på. Ligeledes opkræves der depositum, hvis der medtages mere end et husdyr. Derudover kan Feriepartner Hvide Sande altid, også ved ankomsten, opkræve et depositum, hvis dette skønnes nødvendigt. Efter Deres afrejse bliver huset kontrolleret og depositum overføres til Deres konto. Depositummet kan ikke benyttes til modregning af energi-,vand- og telefonforbrug på afrejsedagen.
Energiforbrug
Energiforbruget i huse med swimmingpool ligger fra ca. DKK 2.500,- og opefter alt efter årstid, antal beboere og brug af elektrisk udstyr. I huse med spabad og sauna ligger energiforbruget fra DKK 300,- i sommersæsonen og opefter. Vi anbefaler jer i løbet af lejeperioden at kontrollere forbruget. Funktionssvigt. I tilfælde af fejl på tekniske installationer, såsom vaskemaskine, TV, radio, varmeforsyning og lign. bedes dette meddelt Feriepartner Hvide Sande med det samme. Evt. reparation påbegyndes hurtigst muligt.
Ekspeditonsgebyr
Der opkræves et ekspeditionsgebyr.
Elektricitet
Alle huse har 220 V.
EL-, olie- og fjernvarme målere samt vand
I Danmark er målere til el og fjernvarme indrettet således, at det sidste tal tæller hele kwh, der findes ingen komma på målerne. I de huse der er udstyret med oliefyr, er der monteret en timetæller, således, at denne tæller det antal timer oliefyret kører. Prisen pr. time er afhængig af dysestørrelsen på oliefyret. Man aflæser på samme måde som med el, målertallet ved ankomsten og afrejsen, og forbruget afregnes hos Feriepartner Hvide Sande. Vandet bliver afregnet person/dag.
Glemte sager
Glemte sager i ferieboligerne bliver opbevaret hos Feriepartner Hvide Sande i op til 3 måneder efter indleveringsdatoen. Disse kan returneres til ejeren mod betaling af forsendelsesomkostninger.
Grundarealet
I vore beskrivelser finder De ofte ordet „naturgrund“. Dermed menes f.eks. hede, højt græs, ujævn jordbund, vildtvoksende enge osv. Disse „naturgrunde“ er af ejeren overladt til naturen selv. Derfor må De ikke regne med, at De kan benytte hele grunden og kan ikke fordre grunden klippet, så f.eks. børnene kan spille bold. Campingvogne og telte må ikke opstilles på grundene. Se også Gæster.
Gæster
Vi gør opmærksom på, at der ikke må overnatte flere personer i den lejede feriebolig end det er tilladt i beskrivelsen af ferieboligen. Se også Grundarealet.
Havemøbler
Der vil i alle feriehuse være havemøbler til rådighed, dvs. bord og stole. Parasol, liggestole og hynder indgår ikke under betegnelsen havemøbler, og kan derfor ikke forventes at være i huset. Mange har dog liggestole, hvilket kan oplyses af Feriepartner Hvide Sande.
Havegrill
Ved langt de fleste ferieboliger findes der en havegrill, som frit kan benyttes af lejerne. Feriepartner Hvide Sande påtager sig intet ansvar for standard og renlighed.
Husdyr
Husdyr er meget velkomne i flere af vores feriehuse, men kontroller husteksten for det pågældende hus inden du medbringer dit kæledyr. Din hund må gerne løbe frit ved feriehuset, men kun på selve grunden - ved færdsel blandt naboer og i naturen skal hunden altid være i snor. Hvis du vil have mere end et husdyr med, så skal vi indhente tilladelse fra ejeren. Desuden skal der betales et depositum, hvis der medbringes mere end 1 husdyr. For information om allergi og husdyr - se afsnittet ovenfor om ”allergi”.
Indretning
Feriehusene er indrettet efter ejernes smag og behov. Man kan ikke regne med, at der i alle feriehusene er skabe og hylder nok. Også køkkenudstyret er forskelligt fra hus til hus. Møbleringen af husene kan der også være meget forskel på. Det kan være ældre møbler.
Lopper
Desværre hænder det, at kæledyr medbringer lopper i vore feriehuse. Den sidste lejer, der har medbragt dyr i feriehuset, vil blive ansvarliggjort for lopper, og skal afholde alle omkostninger for behandling af huset. Det skal understreges, at Feriepartner Hvide Sande ikke er forpligtet til at stille et andet feriehus til rådighed, hvis der konstateres lopper i det lejede hus.
Nøgleafhentning/Nøgleaflevering
På ankomstdagen kan nøglen hentes på vort kontor i Hvide Sande. Ved ankomst uden for bningstiden kan I ved hjælp af koden på kontraktens forside låse jer ind i vort nøglerum. På afrejsedagen skal feriehuset forlades senest kl. 9.00, hvis der er bestilt slutrengøring. Dog først kl. 10.00, hvis man selv rengør huset. En slutrengøring skal være bestilt senest 3 dage før afrejse. Både hus og grund skal efterlades i opryddet stand, selvom du har bestilt slutrengøring.
Poolhuse
Ved reservation af et hus med swimmingpool opkræves et depositum. Depositummet kan ikke modregnes med afregning af energiog evt. telefonforbrug ved afrejsen, men eftersendes, når huset er blevet kontrolleret og godkendt af vore ansatte eller husejeren selv efter lejemålets ophør. Vandkvaliteten i huse med swimmingpool kontrolleres hver 7. dag, enten af husejeren selv eller en ansat fra Feriepartner Hvide Sande. Husk, at i de huse, hvor det er tilladt at medbringe husdyr, må dyrene under ingen omstændigheder opholde sig i poolafdelingen ej heller i sparummet.
Rejseinformationer
De modtager ved ankomsten diverse informationer. Ønsker De yderligere oplysninger, er De velkommen til at kontakte os.
Man skal efterlade huset rent og pænt før afrejse. Dertil hører vinduespudsning, støvsugning, fejning og aftørring. Er der klinke-, linolium- eller trægulve i huset, skal disse både støvsuges og vaskes. Køkkenudstyr (komfur, skabe og service) og køle/fryseskabet vaskes af. Fjern fødevarer, herunder krydderier, mel, sukker o.lign. Vi kan tilbyde rengøring. Ved bestilling af slutrengøring gælder det rengøringen efter Deres afrejse og huset efterlades i opryddet stand. Vi kan ikke give garanti for, at de forhenværende lejere har bestilt en rengøring. Husene bliver kontrolleret af vore medarbejdere eller af husejeren.
Renovation
Ved huset findes enten en affaldscontainer eller en affaldssæk. Disse bliver ikke tømt hver uge, og De kan ikke forvente at ankomme til en tom affaldssæk eller container. Vi opfordrer alle vore gæster til at sortere affaldet og bringe tomme flasker, dåser, pap og papir til en af de mange affaldsøer eller genbrugspladser der findes i området. Flaske- og papircontainer findes også ved:
Center Nord, Hvide Sande, Aktiv Super, Hvide Sande Syd, Søndervig Supermarked, Søndervig Aktiv Super, Klegod Bjerregaards Købmandshandel, Hvide Sande.
Spabad i huset
Et spabad kan ikke køre, før der er fyldt vand op til 10-15 cm over dyserne. I huse med store 110 l. varmtvandsbeholdere kan spabadet fyldes op med varmt vand, mens der ved mindre beholdere må påregnes en opvarmning af vandet ved hjælp af det indbyggede varmelegme, bemærk dette virker kun når pumpen kører. Det tager 1-3 timer.
Stranden
Stranden er tilgængelig for alle. Det er en naturstrand, hvor man ikke skal betale afgift. Der bliver hvert år foretaget strandrensninger mindst 2 gange i månederne juni og juli. Disse strandrensninger kan desværre blive ødelagt af en storm næste dag, og man vil ikke kunne se, at stranden dagen i forvejen er blevet renset. Stormen sætter sit præg på stranden og klitterne. De store efterårsstorme kan fjerne store klitområder. Der ofres hvert år store beløb på kystsikring og beplantning af klitterne, derfor er det meget vigtigt, at I og jeres børn hjælper til med at beskytte klitterne. Dette kan bl.a. ske ved at anvende anlagte stier.
Sygesikring
Vi anbefaler Dem at medbringe Deres sygesikringsbevis.
Sengelinned kan bestilles.
Barneseng/høj stol (gratis ved selvafhentning og tilbagelevering) De bestilte ting udleveres sammen med nøglen ved ankomsten på kontoret i Hvide Sande, og returneres samme sted ved afrejse.
TV/Parabol
Man kan se udenlandske, hovedsageligt tyske programmer, hvis der i katalogteksten for huset er angivet, at huset er udstyret med parabol. Står der blot fjernsyn, kan der kun ses to danske programmer via en antenne. Man kan ikke forvente at se f.eks. dansk TV3 eller DR2, norske eller svenske programmer i feriehuset.