Strandene ved Hvide Sande

|
Udskriv
Strandene ved Hvide Sande


Vand ad libitum ved hav og fjord

Hvide Sande er indbegrebet af strand, klitter, sol, vind og ikke mindst ren luft. 40 km strand står til din rådighed til traveture, solbadning eller en tur i bølgerne alt efter årstid og temperament. Stranden er afskærmet af klitter med marehalm.

Der er gode muligheder for at finde rav på stranden – især efter dage med stærk vind fra vest eller sydvest. Det er også muligt at bade i Ringkøbing Fjord, hvor vandet er roligere end i Vesterhavet. Søn dervig kendes helt tilbage fra 1800-tallet som en attraktiv badeby. Hvis vejret er dårligt, er der altid badevejr i badelandet, hvor hele familien kan boltre sig i flere timer.

Blå flag-strande
Det Blå Flag vejrer i mange dele af landet. Det tildeles strande og havne, der gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet og højne standarden til fordel for brugerne. En Blå Flag-strand er ren, toiletfaciliteterne er i orden, den har rent badevand og vandkvaliteten kontrolleres jævnligt.