Lodbjerg Hede, Houvig og Søndervig

|
Udskriv
Lodbjerg Hede, Houvig og Søndervig


Lodbjerg Hede, Houvig og Søndervig

På Lodbjerg Hede gemmer husene sig mellem store træer og beplantning. Steder, hvor man kan være sig selv og alligevel ikke langt fra andre feriehuse. Her er bl.a. en købmand (sommeråbent), en 27 hullers golfbane, en minigolfbane samt en Put & Take sø. Den nordligste del af Holmsland Klit ved Houvig er et udpræget feriehusområde vekslende mellem fladt og kuperet landskab. Her findes bl.a. et egnsmuseum samt en købmand (sommeråbent).

Søndervig
Den gamle badeby summer i dag af aktivitet og er dermed målet for mange gæster året rundt. Søndervig blev kendt som badeby allerede i 1800-tallet, hvor folk valfartede til området for at indånde den friske luft og få et hurtigt bad i havet. Søndervig fremtræder i dag som en moderne badeby med et stort supermarked med bager, slagter og fiskeafdeling og et center med forskellige butikker, hvor der er indkøbsmuligheder for hele familien.