Lystfiskeri ved Hvide Sande

|
Udskriv
Lystfiskeri ved Hvide Sande


Lystfiskeri i hav, fjord, å og sø

Der findes utallige muligheder for at få en fisk på krogen - i havet, fjorden, åerne eller i én af området mange put and take søer. Du kan godt fiske fra stranden eller fra de solide moleanlæg som rækker ud i Vesterhavet. Her er der god mulighed for at fiske efter specielt fladfisk, torsk eller makreller.

Et alternativ til det ofte lidt barske fiskeri i havet er put and take søen, hvor hele familien kan være med. Du kan også forsøge at få en herlig Helt på krogen i Ringkjøbing Fjord, eller en skinnende ørred eller laks i én af vores Fiskermange åer.


Molefiskeri

Molefiskeri er et hyggeligt og familievenligt fiskeri, og der er næsten fangstgaranti på de mange gode og solide moleanlæg i Hvide Sande. På nogle af molerne kan man komme til at fiske flere hundrede meter ud i Nordsøen, andre steder fisker man inde i havneanlægget. Fælles for disse steder er nogle rigtig gode fiskepladser og mulighed for fangst af fine spisefisk.


Sildefiskeri

Er der noget Hvide Sande er kendt for, er det sildefiskeriet. Man finder ganske enkelt ikke et bedre sildefiskeri nogen andre steder end i Hvide Sande, og ikke nok med det. Fiskeriet gentager sig to gange om året.

Forårssilden ankommer allerede til sluserne i Hvide Sande i slutningen af marts eller først i april og bliver der helt til ind i juni. Om efteråret begynder fiskeriet igen i september. Fiskeriet om efteråret strækker sig ofte helt til jul, når forholdene er gunstige. Men denne gang er der tale om høstsild, der tilhører en anden stamme af sild, end dem der ankommer om foråret. Silden om efteråret er større og federe og egner sig rigtig godt til julesild.

Fiskeriet forgår primært ved sluserne i Hvide Sande. Her står fiskene i store stimer og venter på at kunne trække igennem slusen. Ved slusen er der en platform, hvor man kan stå og fiske. På den nordlige side af slusen er der etableret en sti for kørestolsbrugere. Der kan dog også fiskes andre steder i havnebassinet og på molerne.

Salg af fiskekort og fiskegrej ved Kott Fritid Hvide Sande og Lystfiskeren i Hvide Sande. Yderligere informationer: www.lystfiskerguiden.dk


Sildefestival i Hvide Sande

Hvert år afholdes der en stor og meget velbesøgt konkurrence i sildefiskeri i Hvide Sande. Sildefestivalen foregår i den sidste weekend i april. Læs mere om sildefestivalen.

 

Fiskeri fra mole

Læs mere om lystfiskerferie i Danmark

Lystfiskervenlige huse

» Vis flere tilbud fra Feriepartner